Dræbersnegle – sådan bekæmper du dem!

Den iberiske skovsnegl også kendt som dræbersneglen er et af de få dyr haveejerne i særdeleshed ikke byder varmt velkommen hjemme i haven. Deres umættelige appetit kombineret med evnen til, at formerer sig i rekordfart under det danske klima gør de små invasive skadedyr særdeles uvelkomne da de lynhurtigt raserer de danske køkken -og prydhaver. Derfor kæmper de fleste haveejere også ihærdigt med at bekæmpe eller minimerer bestanden af disse år efter år for at værne om den biologiske mangfoldighed og ikke mindst planterne i haven. Er du én af dem der døjer med dræbersnegle derhjemme? Så har vi samlet en guide med alle de bedste råd til at komme disse til livs.

Fakta om den iberiske skovsnegl

Dræbersneglen bor i haven året rundt – også selvom du måske ikke lige umiddelbart støder på den. Om vinteren når temperaturen falder til omkring 2-5 grader begynder dræbersneglen at søge mod hulrum i jorden, hvor de overvintrer indtil foråret. I takt med, at foråret melder sin ankomst og temperaturen nærmer sig de 8-10 grander kommer dræbersneglen frem fra sit vinterskjul. Bekæmpelsen bør derfor allerede starte i perioden marts til maj måned, hvor sneglen begynder at lægge æg. Hver snegl kan nemlig lægge op mod 400 æg i løbet af en sæson, hvilket hurtigt giver et stort problem når disse klækkes. Æggene lægges normalvis i klumper af 20-30 styks og klækkes efter 3 ½ - 5 uger – afhængig af temperaturen. De er kuglerunde med en diameter på ca. 4mm og er ofte helt mælkehvide. Æggene ligger ofte skjult i hulrum i jorden, under blade, i kompostbunker, mos m.m.

Gør haven mindre attraktiv for dræbersnegle

Bestanden af dræbersnegle er så stor, at den ikke hundrede procent kan bekæmpes, men man kan heldigvis gøre flere tiltag for at minimere bestanden i haven. Først og fremmest kan man starte med at vaske jorden af rødderne på nye planter man enten har fået foræret eller købt på planteskolen – de indeholder nemlig ofte små snegle og ikke mindst snegle æg. Derudover kan du sikre kompostbunken, da kompostbunken er et paradis for sneglen. Dette kan gøres ved enten at anvende en lukket kompostbeholder eller, at monterer snegletape rundt om kompostbeholderen – det er dog vigtigt at tjekke der ikke allerede er snegle deri.

Derudover kan du sørge for, at der er bar jord mellem dine yndlingsplanter, da dræbersnegle ikke bryder sig om at krybe over bar og tør jord. Denne taktik kræver dog, at vejrguderne er med os, da regnvejr naturligvis ødelægger disse forhold.

Kobbertape har også vist sig at være en ganske effektiv måde, at holde snegle væk fra planter og bede. Når sneglen kravler hen over kobbertapen vil den mærke et lille elektrisk stød, da snegleslimen skaber en lille smule elektricitet når den kommer i berøring med kobber. Sneglen bryder sig naturligvis ikke om stødet, og vil derfor gå udenom kobbertapen fremadrettet. Tapen er dog hverken farligt for snegle eller andre dyr, ligesom det heller ikke reducerer mængden af dræbersnegle i haven – den flytter dem bare til et andet sted.

Gør haven mindre attraktiv for skovsneglen

Bekæmp dræbersneglene

Har dine tiltag ovenfor ikke haft nogen synlig effekt på bestanden af den iberiske skovsnegl i haven, som forsat lever videre i bedste velgående, kan det være nødvendigt at ty til skrappere metoder. Her anbefales det at indsamle dræbersneglene lige efter solnedgang eller før solopgang, da de her er mest aktive.

Der findes en masse gamle husråd om, at man skal drukne eller salte sneglen – det anbefaler vi dog ikke!

I stedet anbefaler vi, at sneglen aflives på den mest humane måde ved at klippe hovedet af sneglen. Herefter kan du lægge de døde snegle ned omkring de hårdt angrebne områder såsom eksempelvis kompostbunken, da lugten fra de døde snegle tiltrækker de levende snegle, som så kan få samme tur. Når du efter endt sneglejagt bortskaffer de døde snegle er det dog vigtigt, at dette sker i en lufttæt beholder eller pose i skraldespanden.

 

Nematoder kan ligeledes bruges som et effektiv middel i kampen mod dræbersnegle. Nematoderne er små mikroorganismer som angriber sneglen. Nematoderne udvandes i plænen, hvorefter de tiltrækkes af dræbersneglene, som de invaderer og dræber indenfor et par dage. Nematoder er dog en skånsom, effektiv og naturlig måde at bekæmpe sneglen på.

 

Ferramol også kendt som sneglekorn er et af de mest effektive midler til bekæmpelsen af snegle i haven. Sneglekornene er granulat lavet af jernfosfat, som er helt nedbrydeligt i naturen. De spredes udover de udsatte steder, hvorefter sneglen spiser disse. Jernfosfatet ødelægger sneglens fordøjelse, så den trækker sig tilbage, og dør indenfor et par dage. Dette sker oftest i hulrum i jorden, så du derfor undgår døde snegle rundt i haven.

Sneglekorn, Nematoder m.m.

De oftest stillede spørgsmål

Hvornår skal man bekæmpe dræbersnegle?

Bekæmpelsen af dræbersnegle bør ske allerede i perioden marts-maj måned, hvor æggene endnu ikke er udklækket og sneglende forsat er små. Jo større sneglene bliver, jo mere kræver modstandsdygtige bliver de også – det anbefales derfor at bekæmpe dem så tidligt som muligt.

Hvordan kan man undgå dræbersnegle i haven?

Det er svært at undgå dræbersnegle i haven. Der kan dog gøres en række tiltag for at gøre din have mindre attraktiv for sneglene. Du kan tjekke jorden i nye planter, da disse ofte indeholder små snegle eller æg. Derudover kan du sneglesikre kompostbeholderen, eller monterer kobbertape rundt om dine yndlingsbede.

Kan man bekæmpe dræbersnegle?

Det er næsten umuligt at bekæmpe dræbersnegle. Døjer du meget med dræbersnegle i haven kan det være nødvendigt at indsamle disse, og udrydde dem en gang for alle. Dette kan eksempelvis gøres ved at klippe sneglen over lige ved nakken. Det er den mest humane måde at komme sneglen til livs, da rådene om kogende vand eller salt ofte fører til en lang og pinefuld omgang for dræbersneglen.

Hvordan laver man en sneglefælde?

Der findes flere forskellige måde til at lave en sneglefælde. Én af dem kan være at hælde en lille smule øl op i en mælkekarton, så sneglen tiltrækkes af lugten af øl, men ikke kan komme ud af kartonet igen.  Derudover kan der anlægges fangststeder i haven, såsom en bunke rådden salat eller agurk skiver et fugtigt og skyggefuldt sted i haven. Disse plejer at virke særdeles tiltalende for dræbersneglende.

Kan jernfosfat bekæmpe dræbersnegle?

Jernfosfat har vist sig at være særdeles effektiv i kampen mod dræbersnegle. Jernfosfatet findes i Ferramol sneglemidlet, som er et granulat der spredes i de steder hvor sneglene overvintre, samt de steder du ønsker at beskytte mod sneglenes sultne maver. Når sneglen spiser granulatet, ødelægger det fordøjelsen. Den vil derfor trække sig tilbage i skjul, hvor den dør indenfor 1-2 dage. Ferramol er dog ikke skadeligt for andre dyr eller planter i haven.

Få gode tilbud
Kontakt
Kundeservice
Kategorier