Persienner
Persiennen er, ligesom rullegardinet, lidt af en klassiker. Når det kommer til denne type gardiner, er der ofte fokus på funktionalitet frem for design, så sammenlignet med rullegardinet rummer persiennen ikke de samme variationsmuligheder, og klassikeren med metallamellerne ses derfor mange steder. Persienner er praktiske, fleksible og nemme at rengøre, hvilket gør dem populære i hjemmet såvel som på mange arbejdspladser.
Opmåling til persienner
Persienner kan placeres inde i eller uden for vindueslysningen, og opmålinger foretages efter den ønskede placering. Se PDF-vejledning eller videoguide for mere information om, hvordan du måler op.
Beskæring og tilpasning af persienner
Det samlede antal centimeter, som skal skæres af gardinet, deles i to, så der skæres lige meget af gardinet i hhv. venstre og højre side. På den måde er gardinets snortræk fortsat ligeligt fordelt og med samme afstand til yderkanten af gardinet.
Brug et målebånd og markér med blyant, hvor du vil beskære. Brug dernæst en lille sav til at beskære rammen, samt en saks til at klippe overskydende stykker af persiennerne af. Hvordan dette gøres, kan du se i den tilhørende PDF-vejledning eller i videoguiden herunder.
Montering af persienner
Ved hjælp af et målebånd og en blyant markeres det, hvor beslagene til persiennerne skal placeres. Beslagene skrues fast med en skruetrækker, og persiennerne kan hænges op. For flere informationer, se vejledning i PDF- eller videoformat.